Om eesy
eesy er et 100 % digitalt teleselskab. Hos os skal du ikke vælge mellem en masse uigennemskuelige abonnementer med overflødigt fyld. Vi vil gerne give dig det, du har brug for. Hverken mere eller mindre. Og som en del af Nuuday, er vi på Danmarks bedste mobilnetværk. Det er eesy. Bare mobil.
Den nemmeste vej til Danmarks bedste mobilnet
Med et mobilabonnement hos eesy kommer du på Danmarks bedste mobilnet fra TDC NET, som er bedst i test for 8. år i træk. Bestiller du et abonnement med 5G, får du også adgang til Danmarks markant bedste 5G-mobilnet, da TDC NET dækker 99% af Danmark med 5G.
Hvornår flytter I mit nummer, hvis jeg skifter til eesy?
Når du skifter til eesy, flytter vi dit nummer efter din opsigelsesperiode eller binding er ophørt. Det er normalt, at du har 1 måneds opsigelse hos din nuværende udbyder. Du får også en mail fra os med den præcise opstartsdato 5 dage efter, du har bestilt dit mobilabonnement hos os.
Du hører også fra os dagen inden, du går aktiv, så datoen ikke glipper.
Pssst.. Du skal ikke selv opsige hos din nuværende udbyder. Det sker helt automatisk, når du bestiller dit abonnement hos os.
Hvordan betaler jeg for mit abonnement hos eesy?
Det er helt op til dig. Det skal være nemt at betale for sit mobilabonnement, derfor kan du selv vælge, om du vil betale med betalingskort, MobilePay, Apple Pay eller Google Pay.
Du kan også altid nemt og hurtigt opdatere til en ny betalingsform inde i eesy appen eller i den digitale selvbetjening.
Kan jeg bruge eesy i udlandet?
Tag endelig eesy med på udlandseventyr inden for EU, hvor du uden ekstra omkostninger kan bruge den mængde EU-data, du har med i dit abonnement. Hvis du er i tvivl om, hvor mange EU GB, der er inkluderet i din pakke, kan du finde det inde i eesy appen. Du har også fri tale inden for EU's grænser, som du har, når du er hjemme.
Kan jeg få eSIM hos eesy?
eesy tilbyder eSIM til kunder, der har en mobil, der understøtter eSIM. De fleste nye iPhones og Android-telefoner understøtter eSIM, men er du i tvivl, kan du åbne numerisk blok (der, hvor du ringer op) og taste *#06#. Kommer der et EID-nummer frem, understøtter din mobil eSIM.
Hvornår får jeg mit nye eesy-SIM?
Når du har bestilt et eesy mobilabonnement, går vi i gang med at få dig skiftet over til os.
SIM-kort.Hvis du har bestilt et SIM-kort får du det med posten inden for 5 hverdage. Et lille tip er, at du skal sikre, der er navn på postkassen, og den ikke er propfyldt, for ellers sendes det retur til os..
eSIM.Har du bestilt eSIM kan du hente det ned på din mobil med det samme. Det nemmeste er at hente dit eSIM direkte i eesy appen. Du kan også komme i gang ved at scanne en QR-kode med den mobil, dit eSIM skal hentes ned på. Det kræver, at du har en anden device, du kan åbne QR-koden på.
Hvad koster det at oprette et abonnement hos eesy?
Oprettelsen af et mobilabonnement hos eesy er helt gratis. Der er heller ingen binding, ingen skjulte gebyrer eller andet uigennemskueligt med småt. Det er med andre ord helt eesy.